
Og medens jeg sidder i tusmørket her i min stue,
dukker de kendte, de elskede ansigter frem
af flammen ,der lyser med rolig og varmende lue -
og du, hvis navn jeg har skrevet,er også blandt dem.
Jeg hilser dit lysende billede velkommen hos mig
og dvæler ved minder, som netop du har kaldt hid.
Jeg nævner dit navn og smiler, trods afstanden, til dig.
Ved jul skal vi mindes, for julen er mindernes tid.
Mit lys brænder ned ,og flammen dør ud ganske stille.
I samme nu tændes en stjerne på vort firmament,
lig Betlehemsstjernen, der viste os Jesus barnlille -
det største mirakel, der nogensinde er hændt.